onsdag den 18. april 2018

Tips til at vende de dårlige dage

Når man bare ikke har de aller bedste dage for tiden, så hjælper det lidt at forkæle sig selv. Det er nu ikke fordi, at der er sket noget. Jeg går bare og er småpresset på jobbet, mangler energi, har ondt i benet og drømmer om at foretage mig en masse spændende ting, der bare ikke lige synes at kunne lade sig gøre pt. - og nårh ja, så spekulerer og spekulerer vi i huskøb!


Så det er ikke  noget voldsomt, som i nok kan høre, og jeg tænker egentligt, at det nok snart skal vende igen. Men jeg gør da også mit for det, og jeg tænker, at andre måske står i samme båd og kunne bruge nogle af mine fif. Udover at hygge lidt ekstra om mig selv, så er jeg begyndt på at...


- Lave lister med arbejdsopgaver på jobbet og prioritere dem efter, hvad der haster samt at omstrukturere i min kalender, så der også er bare lidt luft indimellem til at "ånde".

- Holde min træning ved lige og sørge for at udføre dem, selvom jeg er træt og egentligt ikke rigtig gider. Det giver mig bare ekstra energi. Og derudover sørger jeg for at gå i seng i ordentlig tid og få den søvn, jeg behøver.

- Mærker efter i forhold til smerterne og sørger for at få slappet af, når der er behov for det - Eks. træner jeg mindre ben for tiden og bruger gerne mine aftener på at ligge og slappe af med computeren.

- Lave mig en plan for alle de ting, små som store, jeg gerne vil i den kommende tid og så sætte tid af til det. Jeg har bl.a. idag printet en kalender ud for de næste 3 måneder og er begyndt at sætte mine planer ind i kalenderen, så jeg er sikker på, at det bliver til noget.


Jeg håber, at mine små fif kan være til gavn for dig - og ellers så husk på, at det er helt normalt at have det lidt træls indimellem, og derfor behøver man jo ikke at gøre det helt vilde for at få det bedre. Som regel går det over af sig selv. Men indimellem kan det også være nødvendigt, og rart, at tage sagerne i egen hånd og få vendt situationen til det bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg