mandag den 5. februar 2018

Naturlig øko hudpleje til mænd

Som noget lidt nyt her på bloggen skal det idag handle om de kære mænd i vores liv - eller rettere om hudpleje til mænd. Herhjemme er det mig, der står for, og sørger for, at min kæreste får de rigtige hudplejeprodukter. Det er ikke fordi, at han ikke selv får lov. Men jeg må indrømme, at jeg virkelig nyder at kunne bruge min ekspertise indenfor området til at finde noget, der passer lige til ham. Han har bestemt også selv en mening om de produkter, han bruger, men har tit sagt, at han er glad for, at jeg gider bruge tid og energi på at hjælpe ham med at finde de produkter, der passer til ham og hans behov. Måske i er andre derude, der gør lige som jeg? Eller måske du står og mangler en god lille gaveidé til manden i dit liv (det kan også være din far, bror, ven.. you name it)? Det kan også være, at du selv er en fyr (i så fald velkommen til; flertallet af bloggens læsere er kvinder, men her er bestemt emner for både kvinder og mænd), der står og mangler en god anbefaling?

Green People er et brand, som jeg selv bruger og hvis produkter, jeg holder særligt meget af. Jeg synes, at de produkter, jeg selv har prøvet, alle har været meget milde men samtidig godt virksomme. Det er så lækkert med et godt brand med lækre produkter, der samtidig i høj grad er økologiske og virksomme på samme tid. Det er desværre alt for sjældent tilfældet, hvis i spørger mig. Men Green People har altså knækket koden.

Min søde kæreste har 'stået model', leget prøveklud.. Han har testet et lækkert sæt fra Green People og er kommet med sin anmeldelse her til bloggen. Han er en noget kvalitetsbevidst herre og går simpelthen ikke på kompromis med sin sundhed. Derfor er det også et must med rene og økologiske produkter til hans plejerutine. Samtidig er han heller ikke meget for at skulle bruge for mange produkter, og er derfor særligt glad for "multiprodukter", der kan lidt af det hele. Og så skal de være nemme at tage med. Han rejser en del i forbindelse med sit job og er derfor fan af det enkle og virksomme.


Så i kan måske nok gætte, at Tree & Seed gaveæsken fra Green People faldt i god jord hos Hr. kæreste. Sættet indeholder en shower gel og en lotion (til både krop og ansigt) med ingredienser, der er naturlige og økologiske. Noget af det som han især fremhæver, er at lotionen ikke fedter, at produkterne er gode til sart hud, og at de virkelig dufter godt. Jeg må også indrømme, at jeg blev lidt slået omkuld af den friske og lette duft af mynte og eukalyptus - så lækkert!

Green People beskriver, at produkterne er fugtgivende og bl.a. indeholder Aloe Vera, der er med til at regulere hudens pH-værdi og lindrer hudirritation - så de er f. eks. rigtig gode efter barbering, hvilket han også har afprøvet med succes herhjemme.

Begge produkter er 100 ml., så de passer tilmed til rejser, hvor eks. kun håndbagage medbringes. Det er simpelthen så perfekt, hvis man, som min kæreste, ofte rejser frem og tilbage med fly og gerne vil rejse let.

En anden ting som jeg særligt faldt for er, at der for hvert sæt bliver doneret til Plantlife, der er en velgørenhedsorganisation, hvis mission er at arbejde på at bevare truede plantearter, vilde blomster og svampe. Så man får ikke bare lækre produkter, men man støtter også en god sag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg