torsdag den 15. februar 2018

I love to...

Hvis du er en af de heldige, der har vinterferie (det har jeg desværre ikke) eller mangler et par gode ideer til lidt ekstra hygge her i vintervejret, så læs med her. Selvom jeg arbejder en hel del og ikke kan sige mig fri for, at mine arbejdsuger ligger på 42 timer+ for tiden, så bliver der skam også plads til hygge. Blandt andet holder jeg af at...

.... Være sammen med de mennesker, jeg elsker. Det kan f. eks. involvere en hyggelig gåtur, spændende oplevelser, cafebesøg og meget mere.



.... Læse nettet tyndt for lige det, der falder dig ind. Jeg kan snildt få flere timer til at gå med at se på madopskrifter, nyeste modetrends, plantevejledninger, boligtilbehør, sundhedsfremmende egenskaber ved diverse fødevarer, styrketræningsteknikker, teorier om selvudvikling og meget meget mere. Jeg elsker at researche, og hvis jeg falder over noget interessant i et nyhedsbrev eller andet, så er det simpelthen bare så spændende at undersøge og blive klogere. Lidt nørdet måske - but I love it.


... At træne. Jo, indimellem er det da ikke det, jeg har allermest lyst til, og det kan da godt føles som en sur pligt til tider. Men det er lige til, at jeg først kommer igang. Jeg elsker det! Om det er sammen med andre eller alene, så er træning mit frirum, og jeg savner det faktisk hver dag, hvor jeg ikke kommer afsted.


... Når det så er sagt, så elsker jeg virkelig også bare at slappe heeelt af. At krybe i en vamset stor bluse, de tykke strikke strømper og gerne ind under et tæppe på sofaen med en dejlig kop varm te. Mm... Det er så dejligt! Og indrømmet, så er jeg måske nok lidt te-afhængig. Jeg skal gerne have te som det første om morgenen, gerne en kop om formiddagen,når arbejdet rigtig er kommet igang, en kop om eftermiddagen når jeg kommer hjem og en kop til aftenhyggen inden sengetid. Og når ja, så kan der da også godt lige ryge et par stykker derimellem, hvis jeg eks. sidder i møde, skal ud og køre eller andet.


... Lidt i samme boldgade så elsker jeg altså også bare at hygge med noget lækkert. Hvem gør ikke det? Det behøver ikke være sådan en stor flødekage som ovenstående (som jeg iøvrigt delte med min veninde - den var jeg ikke kommet igennem selv!), men kan også være en lækker portion snittet frugt, nødder, skyr med müsli eller andet. Det er mere det her med hyggen omkring det, som jeg bare elsker. At forberede lidt lækkert, sætte sig til rette og bare hygge om sig selv eller i selskab med andre. Det er da dejligt.


... Hvis jeg har god tid og lidt mere energi, så holder jeg ret meget af at sætte mig til rette foran mit sminkebord og lægge forskellige make-up looks. Jeg elsker at prøve forskellige produkter af, teste forskellige looks, farvesammensætninger mv. af. Og det er det samme med negle og hår. For mig er det velvære og ultimativ forkælelse og migtid. Det er egentligt også for at øve mig lidt på nogle alternativer til hverdagsmakeuppen eller mere festlige looks, og jeg elsker at finde god inspiration på eks. instagram eller i facebookgrupper og lade mig inspirere til selv at prøve noget af herhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg