tirsdag den 5. december 2017

Ny uge - og en god en af slagsen!

Så blev det tirsdag, og trods jeg egentligt ville have opdateret bloggen igår med planerne for denne uge, så måtte det blive udskudt til idag, da jeg havde lidt for meget at se til igår. Men det går nok - nu kommer det!

Jeg har ret travlt for tiden, og det har tydeligt kunne mærkes. Det er også grunden til, at bloggen ikke er blevet opdateret så meget, som jeg egentligt havde planer om. Men det kommer nu. Jeg har nemlig fået lidt mere luft i, og styr på, kalenderen, så endelig idag - for første gang i lang tid - føler jeg, at jeg kan følge med. Jeg har haft enormt travlt på arbejdet og har måtte arbejde en del over. Og når jeg samtidig har min træning samt et større bogprojekt igang, så er timerne altså bare for få - der er jo også madlavning, rengøring, weekendplaner mv. udover. Men jeg kunne se en ende på det, da denne uge skulle være den sidste med overhængende travlhed. Og ved i hvad? Idag faldt en masse lige på plads for mig; der blev aflyst flere møder, jeg fik styr på en masse hængepartier, og flere af mine aftaler blev rykket rundt. Så nu ser det faktisk helt fornuftigt ud. Jeg er ellevild af begejstring og overskud lige nu!

Så i aften skal vi simpelthen bare hygge igennem herhjemme med julegaveindpakning, julemusik og juleslik. Og efter job imorgen står den på træning og god mad. Torsdag bliver en lidt længere af slagsen på arbejde, men efterfølgende står den simpelthen også på kagedate med en veninde, inden aftenen skal bruges på afslapning og Familien fra Bryggen på tv. Fredag tager jeg tidligt fri og planlægger en træning, efterfulgt af en "alenehjemme-aften", hvilket jeg virkelig bare trænger til! Jeg har haft alt for meget at se til på det seneste, så nu er det tid til at skrue ned for blusset og bare slappe helt af. Så jeg tænker, at fredagen skal stå på blogarbejde, chokolade, film og tøsetid. Det bliver Så godt! Lørdag og søndag har kæresten og jeg en masse praktiske ting, der skal ordnes. Vi skal bl.a. ud og have fundet de sidste julegaver, have shoppet lidt lækkert til boligen - og måske nye gryder, og så tænker jeg, at jeg vil høre, om ikke han kan lokkes med i wellness, ud at stå på skøjter eller andet sjovt.

Så det er faktisk gået fra at have været en hektisk uge, der bare skulle overstås, før det igen kunne blive godt - til nu at være en ret så lækker uge, jeg har i sigte. Det er altså utroligt, som det hele bare har flasket sig. Så nu krydser vi fingre for, at det holder sådan.


Forresten så har jeg meldt mig til vores drillenisseordning på arbejde, og jeg har allerede pyntet kontoret hos hende, jeg er hemmelig nisse for, samt forkælet hende med forskellige breve af lækker Fredsted jule- og vinterte. Derudover har jeg købt lidt forskellige små pakker, som hun skal overrasket med i løbet af december. Det er simpelthen så hyggeligt!

Har du prøvet at være drillenisse for nogen? Og har du måske nogle gode ideer til nisseløjer? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg