torsdag den 19. oktober 2017

Blålysbehandling mod akne - derhjemme med Foreo Espada

// Reklame - Foreo Espada er modtaget som gave//

I aften står den på ren forkælelse. Efter en lang arbejdsdag, en massiv omgang træning mv., så bliver det bare heaven at tage en tur i sauna og nyde et varmt bad. Så vil jeg tænde lidt stearinlys, sætte noget skøn musik på, lave en kop varm te og bare komme helt ned i gear, mens jeg forkæler mig selv med et fodbad, lakering af neglene og en dybdegående rens, inden jeg bruger mit nyeste beauty tool: Foreo Espada.


I har måske tidligere læst omkring andre Foreo produkter her på bloggen før. Jeg er nemlig den glade ejer af både en Foreo Luna Play og en Luna Mini 2, der begge er rensebørster med pulserende virkning, som renser huden skånsomt med virkelig dybdegående hver gang. Derfor måtte jeg jo også bare prøve Espada, da den kom på markedet - nu hvor jeg er så glad for deres Luna børster.

Espada er dog en helt andet form for produkt. Det er kort sagt en måde at udføre professionelle skønhedsbehandlinger på, derhjemme, med blåt lys. Man anvender den til akutte behandlinger af aknetilfælde, hvor kombinationen af det blå lys og T-Sonic impulser med kirurgisk præcision går ind og dræber de bakterier, der forårsager akne dybt nede i underhuden.

Espada er, ligesom Luna børsterne, vandtæt samt let at rengøre og så er den også genopladelig.

Blålys-behandlinger har eksisteret i mange år, men har aldrig før været udviklet til hjemmebrug - så det er jo faktisk et ganske revolutionerende produkt, som Foreo denne gang ryster ud af ærmet. Og hvem vil ikke gerne have en glattere og mere fejlfri hud, uden at behøve at skulle til omkostningsfulde dermatologiske eller kosmetologiske behandlinger i tide og utide?

Jeg har selv brugt min Espada i et par uger nu og det er jo bare super nemt og 100% smertefrit. Faktisk så synes jeg, at den er ret så behagelig at anvende. Så det er jo rent win-win. Jeg synes også at opleve, at mine urenheder bliver markant formindsket ved brug af Espadaen, når jeg for sjovt skyld har prøvet at bruge den på et hudområde og undlade det på et andet, der har ca. samme 'bumseudbrud'. Her ser jeg, at det går væsentligt hurtigere med, at urenheden forsvinder, der hvor jeg har brugt Espadaen samt at betændelsestilstande ikke når at udvikle sig i samme omfang som på de områder, hvor jeg ikke har brugt den.

Og det er så simpelt:

  1. Man starter med at rense sit ansigt fri for snavs og makeup.
  2. Derefter trykker man på knappen én gang for at aktivere Espada og holder den derefter over bumsen ved brug af det retningsbestemte røde lyd. Det blå lys ativeres så ved kontakt med huden.
  3. Espadaen holdes over bumsen i 30 sekunder, hvorefter den Espadaen vibrerer for at markere, at den er færdig med behandlingen.
  4. Hvis man lider af mild akne, kan behandlingen gentages 2 gange og ved moderat til svær akne gentag da gerne 3-4 gange.
Jeg vurderer lidt fra gang til gang, afhængigt af urenheden og det givne hudområdes tilstand, hvor mange behandlinger der skal til og efterfølgende er det jo bare at anvende ens normale hudplejeprodukter. Jeg holder især af at bruge Espada om aftenen inden sengetid og så afslutter jeg gerne med en godt fugtende natcreme og evt. lidt serum under, hvis jeg trænger til det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Følg mig på Instagram

Follow on Bloglovin

Søg i denne blog

Blog-arkiv

Populære indlæg